Om Skotland.dk
Rejsepriser
Overnatninger
Seværdigheder
Turforslag
Destillerier
Whiskyklub
Hjælperedskaber
·
Bidrag
Bag Skotland.dk

Whiskyrejse til Arran

Jeg er vild med Skotland, har en kilt og drikker masser af god single malt whisky.
Det virkede derfor indlysende for mig, at rejse til Skotland og arbejde som turguide på et whiskydestilleri. Jeg havde set andre udlændinge gøre det samme, da jeg selv var besøgende på whiskydestillerier på min første rejse, så kunne jeg da også gøre!

Onsdag den 12. juni 2002, morgenen for min afrejse, var jeg naturligvis ikke 100% færdig med at pakke. Jeg manglede blandt andet en bestemt forlængerledning til min laptop, og jeg vidste, at der ville blive problemer, hvis jeg ikke fik den med - men jeg fandt den aldrig... Det ville ikke blive let at finde en adapter, der kunne konvertere et dansk 3-bens data-stik til et engelsk stik. Resten af bagagen var vist i orden!

Det var faktisk først under turen i bil til lufthavnen, at det rigtig gik op for mig, "at jeg nu skulle rejse". Mine tanker havde været fikseret på bachelorafhandlingen og min sidste eksamen så lang tid... Pludselig stod jeg i lufthavnen og var ved at tjekke ind. Jeg var en smule nervøs for ikke at nå mit andet fly i London, for efter at have talt med Ryan Air, der foreslår 3 timers transfer time, virkede min ene 1 time og 25 minutter lige pludselig ikke som særlig længe, og jeg havde i forvejen valgt en afgang, der gik 2 afgange senere end det første fly mod Glasgow efter min ankomst. Derfor bad jeg om at få lov til at tage min bagage med i kabinen, så jeg ikke skulle vente på den ved bagagebåndet i lufthavnen. For jeg skulle selv bringe den videre til mit næste fly. (Det er et af de minusser, man må tage med, når man flyver Ryan Air.) Desværre kunne jeg ikke få lov. Min bagage var for tung... faktisk så tung, at jeg burde have betalt for overvægt, men jeg slap altså - selvom Ryan Air her også er berygtede for at kræve ind - men jeg fik altså mit boarding card uden problemer. Min billet var mit navn og fremvisning af mit pas; enkelt og effektivt.


Turen til London fra Kastrup virkede uforholdmæssig lang. Det tager 1t 50min, men eftersom at man krydser en tidszone, er turen på rejseplanen kun 50 minutter. Det blev da til lidt snak med min sidekammerat i flyet, hvilket hjalp lidt på utålmodigheden. Det var en dansk pige fra Odder, der var på vej hjem til London, hvor hun arbejde som plejehjemsleder... men snakken blev aldrig rigtig interessant eller hyggelig.

Da jeg ankom til Stanstedt lufthavn, skulle jeg bare hurtigst muligt til bagagebåndet. For jeg ville sgu´ ikke misse mit fly! Den morgen var jeg bare ikke rigtig vågen. Jeg tøvede med at gå ind i lufthavnstoget, der tog folk rundt mellem de forskellige terminaler, så det kørte lige for næsen af mig, og jeg væltede rundt mellem 6-8 forskellige bagagebånd, før jeg fandt ud af, at der faktisk stod tydeligt på en skærm ved indgangen til bagagehallen i Stansted, hvor man kunne finde sin bagage, ligesom der gør i de fleste lufthavne, og da jeg havde købt en cola og en sandwich betalte jeg og gik derefter uden mine varer, så ekspedienten måtte råbe af mig, hvilket jeg overhovedet ikke ænsede, indtil en anden kunde tog fat i mig. Mit syv-soveri, eller at jeg bare var ekstra distræt den morgen, viste sig dog ikke at være kritisk. Trods mit ræseri kom jeg til at vente en rum tid på min bagage. Men heldigvis ikke så lang tid at jeg ikke kunne nå mit næste fly.

Flyet til Prestwick viste sig nemlig at være over en time forsinket, så jeg måtte vente et godt stykke tid, inden jeg kunne nå videre mod mit mål. I ventehallen mødte jeg heldigvis en anden dansker, som havde været med samme fly som jeg fra Kastrup, som også skulle med samme fly til Prestwick - eller rettere NU skulle hun med det samme fly som jeg, for til at begynde med havde hun faktisk regnet med at tage en tidligere afgang fra London men havde ikke nået den... Så da var jeg glad for, at jeg trods alt havde valgt den senere afgang, for ellers var jeg også kommet til at betale små 600 kroner for en helt ny billet! Men Julie var nu ikke slået ud af den grund. Hun var herligt selskab, og vi sludrede og diskuterede flittigt lige fra ventesalen indtil vi hver især havde fået fat i vores bagage i ankomsthallen. Hun skulle rejse rundt i Skotland i to uger med en ven fra hendes ophold i kibutz nogle år forinden, og bagefter skulle hun med en veninde til Cuba for at rejse rundt endnu 3-4 uger. En fed måde at få skab nogle ferieoplevelser på inden skolestart. Hun ville nemlig flytte fra Skanderborg til København for at starte på Arkitekthøjskolen der. Hun var en af de mennesker jeg har mødt, hvor jeg virkelig håber at vores veje krydser hinanden igen.


Turen fra lufthavnen til Ardrossan, hvor jeg skulle fange færgen til Arran, gik heller ikke for glat. Bussen kørte lige for næsen af mig, og da jeg endelig nåde frem med tog i stedet, var der 2,5 time til den næste færgeafgang. Heldigvis havde jeg mødt et par flinke engelske fyre, der også skulle til Arran, på stationen, og da vi var ankommet til Ardrossan og havde fundet ud af at vi måtte vente, søgte vi inden for på den nærmeste pub og fik os noget at drikke. Her oplevede vi hurtigt noget af den skotske venlighed.

Resten af turen inden jeg nåede frem til Lochranza, som er navnet på den by hvor destilleriet ligger, gik fint. Jeg havde regnet med at tjekke ind, på det Youth Hostel der ligger i byen, men da jeg ringede til min chef på distilleriet, for at fortælle at jeg var forsinket, fortalte han mig, at han allerede havde booket mig ind på et Bed & Breakfast, så det var lidt en lettelse, at jeg var fri for at bekymre om at finde et sted for natten. Jeg nåede kun lige at skrive starten af dette, at nyde en varm kop the og udsigten over "the firth of clyde" inden jeg lagde mig til at sove. Det havde været en god første dag på mit nye eventyr.

Isle of Arran Distillers er helt speciel på mange måder. Destilleriet er det yngste destilleri i Skotland, og blev åbnet så sent som i 1995.
Det lille destilleri, blev oprindeligt bygget med det formål at fremstille god whisky i højere grad end for at tjene store penge, og er uafhængigt af de store koncerner. Destilleriet ligger flot placeret i højlandet på en sydlig skotsk ø. Der bliver ofte refereret til denne som et af de smukkeste steder i verden. Desuden var de meget positive overfor mig mht. min ansøgning og alt i forbindelse med ansættelsen. :-)

Læs flere af mine rejsebeskrivelser på: arran.kilt.dk

Med venlig hilsen
Kim Møller


kontakt@skotland.dk | Printervenlig | Sitemap |