Om Skotland.dk
Rejsepriser
Overnatninger
Seværdigheder
Turforslag
Destillerier
Whiskyklub
Hjælperedskaber
·
Bidrag
Bag Skotland.dk

Fremstillingsprocessen for whisky

Processen, der ligger til grund for whiskyfremstilling, er resultatet af mange års udvikling og finjustering i den ædle driks navn. De forskellige destillerier har alle hemmeligheder og særkender - men følgende punkter kendetegner fremstillingen af alle whiskyer.

(I hovedtræk: Maltning - Tørvning - Valsning - Kogning - Maskning - Gæring - Destillering - Lagring - Aftapning)

Maltning
Byg blødes op i vand og spredes ud på en stor flade, hvorved en proces starter, der gør det nederste lag varmere. For at undgå mug vendes byggen jævnligt. Under denne proces danner byggen sukker.
Inden spiring tørres byggen, der nu kaldes malt.

Tørvning
Malten tørres og ristes i en tørreovn, hvor malten kan få sin røgede smag, hvis der tilsættes tørv som brændsel.

Valsning
Den tørrede malt knuses i valser. Jo finere valsning, desto større alkoholudbytte.

Kogning
Nogle destillerier bruger umaltet korn, der derfor istedet koges på dette tidspunkt i fremstillingsprocessen. Dette gøres ikke med maltet korn, da det vil blive ødelagt.

Mæskning
Ved at hælde varmt vand over malten danner man en sukkerholdig væske, dette kaldes urten. Denne proces gentages normalt tre gange.

Gæring
Gær hældes herefter i urten for at starte processen hvor der dannes alkohol. Herved fremkommer bygøl. Gæringsprocessen kan tøjles ved at hælde koldt vand i.

Destillering
For at skille alkoholen fra vandet koges bygøllet. Dampene stiger til vejrs (hvorved denne skilles fra den øvrige væske) og bliver til whisky. En kogning er ikke nok, da alkoholprocenten kun er ca. 25% efter første destillering. Destilleringen gentages derfor 2-3 gange.

Lagring
Når whiskyen er destilleret hældes den på egetræsfade og rulles på lager, hvor fadene lagres i mindst 3 år. De fleste whiskyer udvikler dog først deres karakter, når de er 10-12 år gamle.

Aftapning
For at få alkoholprocenten ned på omkring 40%, så fortyndes de fleste whiskyer inden de hældes på flaske. Enkelte whiskymærker fås dog også som "cask strength" - altså uden fortynding.

Bemærk!
Denne beskrivelse er udarbejdet i samarbejde med
Sixsquare.dk - som stiller en masse nyttige informationer for Whiskyinteresserede til rådighed på deres hjemmeside.



kontakt@skotland.dk | Printervenlig | Sitemap |